Jagt-og Naturmødet


Referat fra : Jagt-og Naturmødet som blev afholdt på Brødlandshus d. 4. oktober 2016


Jan Nedza som er schweiss-hundefører, holdt et foredrag om schweiss -hunde arbejdet og lovgrundlag taget for schweiss-hunderegistret.

I bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt.

Kap.1 §1

Er der under jagt på klovbærende vildt konstateret tegn på anskydning , skal indehaveren/indehaverne af jagtretten, hvis vildtet ikke er fundet inden 6 dagtimer, sørge for at der bliver tilkaldt en hundefører der er bemyndiget af Naturstyrelsen. Det er jægerens pligt/ schweiss-hunderførerens lovgrundlag.

Jan Nedza fortalte om optræning af en schweiss-hund som tager ca. 1000 timer, inden hunden kan gå op til den afsluttende prøve.

Schweiss-hundeførerne i Danmark har ca. 12580 jagteftersøgninger pr. år ( 2015/16). Den enkelte hundefører kan have optil 200 eftersøgninger pr. år.

At tilkalde en schweiss-hundefører er gratis, men der skal betales kørepenge efter Statens regler. Hvis man vil vide mere, har Naturstyrelsen udgivet en folder om Schweiss-registret.

En schweiss-hundefører har tavshedspligt.

Jan Nedza afsluttede efter ca. 2 timers interessant og lærerigt foredrag, så tak til Jan.

Der var mødt 18 medlemmer af Lodsejersammenslutningen op.

Morten Rex fra Jægeren & Lystfiskeren havde opstillet en stand med jagttøj til både børn, kvinder og mænd. Tak til Morten.

Ref. Martin Søndergaard